Velkommen til Kadeau at Home

 

Kadeau at home er private dining, catering til stort og småt, buffeter, gourmetmiddage og meget andet. Kadeau at home er Kadeau-familiens catering, som kan hjælpe med stort set alt inden for gastronomiske løsninger. Har du lyst til en eksklusiv Kadeau-middag derhjemme i venners lag eller med forretningsforbindelser, en nordisk inspireret buffet til din reception, en firmafest med street food, eller vil du sikre dig, at din bryllupsmiddag er i hænderne på de dygtigste kokke, så er vi klar, og vi kan hjælpe med det meste. Vi laver fra ganske små til meget store arrangementer; vi laver billige menuer, og mere kostbare, eksklusive menuer; fra formelt til casual; fra nordisk mad over fransk cuisine til et sprælsk verdenskøkken. Og har du brug for tjenere, vin, service eller andet, er vi klar til at hjælpe så meget vi kan.

Fællesnævneren er, at kvaliteten altid er høj, og at vi ikke går på kompromis med råvarerne. Der står garvede kokke i køkkenet, som har erfaring med både højgastronomi og bistromad, og som er klar til at skræddersy en menu efter dine ønsker. Og vi er ret søde at snakke med.

 

Se Maden